MIN BAGGRUND

Har du nogensinde haft følelsen af, at din frygt, modstand og negative mønstre bestemmer over den måde, du lever på? Bestemmer over, hvad du kan finde ud af eller tillade dig og hvad du ikke kan? 

Den følelse kender jeg alt for godt. 

For 17 år siden traf jeg en afgørende beslutning for mig. At bryde fri fra de bånd, der holdt mig fast, og tage kontrollen over mit eget liv. Den beslutning har startet en rejse, der ikke kun har forvandlet mig, men også  givet mig redskaber til, at guide dig mod et liv uden begrænsninger og fyldt med selvbestemmelse.

Gennem uddannelse i krop og gestalt terapi, som skyggevejleder og års undervisning i livets skole, har jeg skabt et rum, hvor kvinder som DIG kan finde redskaber til at træde ud af det, der holder dig fast, og omfavne din indre kraft i at stå stærkt i dig selv.. Jeg har investeret tid og hjerte i at ruste mig til at guide dig mod et liv uden begrænsninger, fyldt med styrke og selvbestemmelse.

Jeg vil gerne støtte dig i at løsrive dig fra andres holdninger og bebrejdelser. Lad mig være din guide, der støtter dig i at finde modet til at leve fuldt ud og skabe det liv, du ønsker allerdybest. Sammen kan vi forme en fremtid, der overgår alle forventninger.

Mange års personlig og professionel vækst, afholdte workshops, klienter i terapier og min psykologiske online klub, Sisterly Calm Collective, har jeg samlet en skattekiste af værktøjer og indsigter. Det er min lidenskab og højeste ønske at dele dem med kvinder, der længes efter at stå stærkt og samtidig blidt i sig selv.

Lad os sammen bevæge os fra modstand til flow, så du kan opleve vækst i hver eneste celle af dit væsen. Er du klar til at tage det første skridt? Det er jeg, så lad os skabe magi sammen 

Efter at have investeret 9 år i arbejdet med misbrug, traf jeg en afgørende beslutning – at følge min mand og starte min egen virksomhed. Systemet var for snævert, og jeg stræbte efter at møde klienter på en mere meningsfuld måde for at facilitere varige, livsforandrende forandringer i deres liv.

Jeg tog for flere år siden det store skridt og flyttede til Klitmøller. Det var en nødvendighed for mig, en magnetisk tiltrækning til Klitmøllers unikke atmosfære med skønne mennesker og tætte forbindelse til naturen og Vesterhavet. Her fandt jeg ikke kun min livs kærlighed, men også nøglen til det liv, jeg altid havde drømt om. 

Klitmøller gav mig muligheden for at leve i overensstemmelse med mine egne værdier, ønsker og drømme.

Friheden til at forme mit liv og min arbejdsplads har altid været mit mål. Jeg har fundet den ro, der skulle til for at forfølge mine drømme og støtte andre i at gøre det samme. Klitmøller er blevet mit hjem, hvor jeg lever skønt, lysende og i harmoni med mig selv og mine omgivelser.

Jeg er mor til to skønne piger og har skabt et arbejdsliv, som jeg brænder for. 

Mit mål er klart: At skabe et fantastisk liv, ikke kun for mig selv, men også for dem, der er med på rejsen og er en del af Sisterly Calm Collective Exclusive. Vi lever måske kun den her ene gang- så vi fortjener at få alt det bedste ud af det.

I mit familieliv nyder jeg den frihed, jeg har skabt, hvor jeg har rigelig tid til mig selv, uden at skulle underkaste mig andres holdninger og meninger.

… OG DET ER FANTASTISK!

MINE UDDANNELSER OG KURSER MED RELEVANS FOR Sisterly Calm Collective Exclusive

Krop og gestalt terapeut v/Essens psykoterapi

Pædagogisk massør v/Center for pædagogisk massage

Nada akupunktør med underviser Lars Wiinblad v/nada Danmark

Suppleringskursus med fokus på ekstra punkter til: Søvnproblemer, angst, abstinenser og aggressionsforvaltning

Auriculoterapi/Øreakupunktur v/Rikke Godthjælp

Praktisk indføring i ACT med v/underviser Hanne Stubbe Teglbjærg

Kognitiv adfærdsterapeutisk kursus v/Kognitiv terapicenter Århus  med fokus på Depression, angst og misbrug

Kognitiv misbrugsbehandling og omsorg v/ undervisere Søren Søberg Hansen  og  Eline Hyldager

Skyggevejleder v/Mette Holm